Blandt elektronik, tøj og smykker, står der mange steder en hund, en kat eller kanin på ønskesedlen til jul. Både hos børn og voksne. Men du bør aldrig give et dyr i julegave af flere årsager.
Ingen indpakning af dyr
Det kan være fristende at sætte hundehvalpen eller kattekillingen ned i en stor æske med bånd omkring. Men lad være. Alle dyr stresser i en sådan situation, også selvom der er lufthuller i kassen og mad og vand tilgængeligt. Dyret er lukket inde i en lille boks uden at være klar over hvorfor eller hvor længe og er udsat for et lydniveau udefra, som det ikke kender til.
Vent med at hente hunden eller katten
Juleaften er en skøn aften, men det er ikke en særlig dyrevenlig aften. Der er typisk mange mennesker, støj, lys og farver. Det kræver tryghed at forholde sig til, og en ny hund eller kat i familien vil ikke være tryg. Et dyr kan sagtens gives i gave, hvis det er velovervejet, men nøjes med en indikation på gaven på selve dagen og hent kæledyret et par dage senere, når der er tid og ro.
Overvej beslutningen nøje
Det kan være fristende at opfylde børnenes brændende ønske om en hund eller en kat, men beslutningen bør aldrig tages på baggrund af børnenes ønske. Du som forælder skal også være indstillet på familieforøgelsen, for ansvaret vil være dit – mange år frem i tiden. Børn skifter hele tiden interesser, og det er ikke anbefalelsesværdigt at sende hunden videre, når interessen falmer. Et dyr er en langsigtet anskaffelse, så beslutningen skal overvejes nøje.
Gør boligen dyreklar
Der skal tages nogle forbehold, når et nyt kæledyr bringes hjem til familien. Selvfølgelig skal alt det nødvendige være indkøbt, til hunde f.eks.
- Foder- og vandskål
- Hundesele
- Hundekurv
- Hundefoder
- Godbidder
Derudover skal huset måske kæledyrssikres, så ledninger gemmes væk og stikkontakter blændes af. En hundehvalp kan finde på at bide i de mest mærkelige ting, så det kan også være, at der skal laves nye ordninger for, hvor sko og legetøj skal opbevares.
Lav en plan
Hunde er mest krævende, og en hund bør altid være familiens beslutning at få, da den er et stort ansvar, men uanset hvilket dyr, der er tale om, bør der laves en plan for, hvem der går tur, giver mad, leger, renser bur, bader, osv. Børnene kan hjælpe til med de nemme ting, afhængigt af alder, men alt omkring dyret er forældrenes ansvar i sidste ende.
Tag fri
En hund eller kat kan ikke være alene fra dag 1. Den skal falde til i familien og lære at være alene hjemme, hvis ikke den er vant til det. Tag fri fra arbejde i minimum to uger, hvis der er tale om en hund, og gerne længere. En hamster, en fugl eller et marsvin har ikke samme behov og kan sagtens være alene hjemme med det samme. Dog skal du altid medregne ekstra tid til at være social med dyret i starten, så det kan blive trygt i sit nye hjem med sin nye familie.
Har du ikke mulighed for at tage fri, kan det være en løsning at tage hunden med på arbejde, eller at få et familiemedlem til at være hos hunden, mens du er afsted.
Tegn en sygeforsikring
Er der tale om en kat eller en hund, bør du overveje en sygeforsikring. Hunde skal altid ansvarsforsikres; det er lovpligtigt. Men