100% Dansk webshop - Af hjertet Tak for din støtte.

Gratis fragt til Pakkeshop ved køb over 299,- og op til 19kg.

Artikler om kæledyr - Læs dem her

GLS AFHENTNING MELLEM JUL OG NYTÅR - Der bliver hentet pakker d. 23/12, d. 27/12 & d. 30/12.

100% Dansk webshop - så handler du lokalt

Skal din hund med på ferie?

Skal din hund med på ferie?

Katja N Masters |

Foråret nærmer sig, og derfor er det tid til at overveje, hvor årets sommerferie skal gå hen – og om familiens firbenede medlem skal med.

Hvert år tager danske familier afsted på ferie med fly eller bil – og hvert år tager mange hunde med. Men der er god grund til at overveje, om det egentlig er for hundens bedste at blive fragtet til varmere himmelstrøg, eller om pasning i trygge omgivelser er et bedre alternativ.

Transport stresser hunde

Hunde er langt hen ad vejen store tryghedsnarkomaner. De kan godt lide, at tingene er, som de plejer at være, og de nyder at have deres trygge base, hvor de kan slappe af og flyde. Transport er én af de helt store stressfaktorer for hunde; især transport i fly. Her bures hunden inde og fragtes i larm og meget svingende temperaturer sammen med andre stressede hunde, der måske gør eller piver, uden at vide, hvor længe denne ”tortur” varer, og hvad der egentlig venter i den anden ende.

Transport i bil er mildere. Her er familien samlet, og hunden kan nusses lidt bag øret undervejs og fragtes i en tryg transportkasse, som normalt bliver brugt, når familien skal på tur.

Husk mange pauser

Det anbefales sjældent at fragte hunde med fly, men bil er typisk helt i orden, hvis hunden er vant til og tryg ved at køre i bil. Husk mange luftepauser, så det er behageligt for hunden, og husk ofte at tilbyde vand; især når temperaturerne stiger ned gennem Europa.

Mange hunde vil vente med at spise, til de er fremme ved en fast base, men der ikke noget i vejen for at tilbyde dem noget undervejs.

Har hunden tendens til køresyge, vil det være en god idé at overveje alternative løsninger. Hverken hunden eller resten af familien får en sjov tur med store mængder bræk, manglende appetit og en hund, der ikke magter køreturen.

Pas på varmen

Går sommerferien til varmere himmelstrøg er det vigtigt at medtænke hundens race og forhold til varme. Nyder hunden at ligge i solen på de varme sommerdage i Danmark, eller har den svært ved at kapere høje temperaturer? Hunde med flade næser vil i mange tilfælde kæmpe med vejrtrækningen i varmt vejr.

Nyder hunden sol, varme og en tur ud at bade, er det jo bare skønt. Sørg dog for at passe på hundens poter, hvis den skal opholde sig i sand eller på asfalt, da underlaget kan blive meget varmt og sågar give brændemærker. Mærk gerne med en hånd eller en bar fod, inden hunden skal gå på et nyt underlag. Sørg
også altid for skygge og medbragt vand til hunden. Ligesom resten af familien har brug for en skyggefuld plads at søge ly i, har hunden det også. Og så er en kold dukkert aldrig af vejen til løbende lige at bringe kropstemperaturen ned.

Benyt eventuelt en kølemåtte - se mere her


Få passet din hund


De fleste familier tager hunden med på ferie med gode intentioner; den er en del af familien og skal ikke snydes for oplevelsen. Det kan for nogle hunde være rigtig dejligt at komme med på ferie og rigtig blive stimuleret sammen med familien, men for andre hunde vil det ikke være en god oplevelse. Du kender din hund bedst. Overvej nøje, hvad der er i hundens tarv. Er det en tryg og rolig hund, der følger familien i tykt og tyndt og formår at slappe af, bare dens mennesker er til stede, så tag endelig hunden med. Men er det en utryg hund, der ikke er god til nye mennesker og andre hunde, som hurtigt bliver nervøs og som foretrækker sin trygge kurv derhjemme, vil det være at foretrække at lade hunden passe, mens familien er på ferie.

Det optimale vil altid være at få hunden passet i eget hjem, så alt er så trygt og normalt som muligt. Måske noget familie eller nogle venner har lyst til at bo i huset, mens I er afsted på ferie? Den næstbedste mulighed er, at hunden passes et kendt sted, hvor den er tryg ved at være. Måske er den ofte med på besøg hos bedsteforældre eller hos naboen, og så vil det være oplagt at spørge der.

Den sidste mulighed er et internat. For nogle hunde er det en god mulighed – især hvis alternativet er en flyvetur, som de færreste hunde har godt af. Tag gerne en ærlig snak med en række internater og fortæl om jeres hund. Forskellige internater tilbyder forskellige løsninger, og det er vigtigt at finde den løsning,
jeres hund kan trives bedst med. Vælger i internat løsningen, kan vi give et godt råd for jer der ikke er helt trygge ved at efterlade hunden på internat. Reservér en tid til én enkelt overnatning eller en weekend, hvor i ikke er på ferie - på denne måde kan I få ro i maven eller måske finde ud af, at I ønsker at finde anden pasningsløsning.


Se vores store udvalg af hundetasker, transportburer til hunde her.


Med venlig hilsen
Katja N. Masters | Dyrepasser & medejer af Uswithpets.dk

Afgiv din kommentar

Bemærk alle kommentarer skal godkendes før man ser dem på siden.