100% Dansk webshop - Af hjertet Tak for din støtte.

Gratis fragt til Pakkeshop ved køb over 299,- og op til 19kg.

Artikler om kæledyr - Læs dem her

GLS AFHENTNING MELLEM JUL OG NYTÅR - Der bliver hentet pakker d. 23/12, d. 27/12 & d. 30/12.

100% Dansk webshop - så handler du lokalt

Coronavirus - Covid-19<br>Hvad betyder det for mit kæledyr og hvordan med gå-turene?

Coronavirus - Covid-19<br>Hvad betyder det for mit kæledyr og hvordan med gå-turene?

Jacob N. Masters |

Ja, det er kommet frem via den belgiske myndighed FPS Public Health, ifølge The Brussels Time, at en belgisk kvinde har smittet sin kat med coronavirus - Covid-19.

Og i det sammenhæng tænkte vi det ville være på sin plads, at høre en af vores dyrlæger hvordan I skal forholde jer omkring jeres hunde og derfor har vi talt med dyrlægerne fra Videbæk dyreklinik om dette og Lisa Michelsen som er dyrlæge og medejer af Dyrlægehuset Videbæk.

Vi har stillet disse spørgsmål Lisa Michelsen som er dyrlæge og medejer af Dyrlægehuset Videbæk og hun er kommet med disse svar, som vi håber besvarer nogle af jeres spørgsmål:


Er det fortsat ok at slippe sin hund ud i hundegården eller bør man i denne tid, finde andre gåture?

Hvis hunden er vant til at gå i hundegård derhjemme i privaten, så kan man sagtens fortsætte med at lukke hunden derud som den plejer.

Med hensyn til gåture, og fx tur i hundeskov og andre steder hvor der færdes andre mennesker og dyr, så må anbefalingerne være lige pt, at man så vidt muligt sørger for at holde afstand til andre dyr, og mennesker, da der er en teoretisk risiko for at virus kan overføres fra hund til hund via pels osv.

Skal min hund holde afstand til andre hunde, eller må den godt hilse på andre hunde som normalt?

Anbefalingerne er, at man holder en pause med at hunde hilser på hinanden. Ligesom at vi mennesker skal holde social afstand lige nu, gælder det altså også for dyrene, da der som beskrevet tidligere kan være en teoretisk risko for at virus overføres fra dyr til dyr via pelsen, hundeseler osv. Risikoen er meget lille, og man skal derfor ikke gå i panik hvis hunden er løbet sammen med en anden hund.

Må min hund gerne hilse på forbipasserende mennesker?

Nej, i denne tid er der ingen grund til at løbe risikoen ved at lade din hund hilse på et fremmed menneske. Som i kan læse om på vores seneste FB opslag, så er der på verdensplan pt testet 1 kat og 2 hunde COVID-19 positive.

https://www.facebook.com/dyrlaegehusetvidebaek


Er det vigtigt jeg vasker mine hænder før og efter jeg har kælet med min hund, når den er sammen kun med mig ?

Spredning af virus sker hovedsageligt ved dråber, når en inficeret person hoster eller nyser.

Det er vigtigt at pointere, at der stadig ikke er noget, der tyder på, at familiedyr, herunder kæledyr som hunde og katte, kan sprede virus til mennesker - fx ved at man klapper sit kæledyr. Endnu er der dog ikke meget viden om netop dette område.

Hvis en smittet person har nyst eller hostet på pelsen af dit kæledyr - og du derefter klapper dyret og fører hænderne op til øjne, næse eller mund - er det dog teoretisk set muligt, at blive smittet indirekte fra dit kæledyr. Selvom der ikke er bevis for, at kæledyr spiller en rolle i at overføre smitte med COVID-19, bør streng håndhygiejne opretholdes igennem hele interaktionen med dyret, især hvis der er tale om et dyr, der har været i kontakt med en inficeret person.

På nuværende tidspunkt er det endnu uklart, hvor let COVID-19 overlever i miljøet og spreder sig mellem mennesker.

Du kan holde dig opdateret på Sundhedsstyrelsens hjemmeside med hensyn til nye informationer om COVID-19-smittespredning.

Vil det være en god idé at give min hund et bad nogle gange om ugen ?

Medmindre din hund har en hudsygdom, eller anden årsag til hyppig pelsvask, anser vi det ikke pt for nødvendigt at bade sin hund for at mindske smitte med COVID-19.

 

Hvilke symptomer vil jeg se hos min hund, skulle den få corona og hvad skal jeg gøre ?

Der er endnu ingen oplysninger fra de veterinære myndigheder om hvilke symptomer der eventuelt kunne gøre sig gældende hos hunde, hvis de skulle få COVID-19.

Hvad med andre kæledyr, som fugle, kaniner m.m. gælder det samme her ?

Her er der desværre heller ikke meget oplysning at hente fra de veterinære myndigheder. Der er ikke fundet tegn på sygdom eller smitte fra fugle, kaniner og andre kæledyr lige pt.

Generelt gælder det dog, for alle dyr at de almindelige hygiejneregler gælder, både før og efter omgang med dyrene.

Hvis du selv er smittet med coronavirus kan det anbefales at disse forhold skærpes, og man mindsker sin omgang med kæledyret, og fx i stedet får andre til at passe dyret hvis dette er en mulighed.


Venlig hilsen

Lisa Michelsen | Dyrlæge, DVM
Dyrlægehuset Videbæk

Ørnevej 1
6920 Videbæk
Tlf: 97175040


 

Skulle du have andre spørgsmål er du er du velkommen til, at stille dem her under og vi skal gøre vores bedste for, at de bliver besvaret - men vi lover ikke noget, da alle dyrlæger har RIGTIG travlt pt.

Men læs evt. vores andet indlæg omkring coronavirus - COVID-19: 
https://www.Uswithpets.dk/blogs/news/coronavirus-og-mit-kaeledyr

Med venlig hilsen

Jacob N. Masters | Uswithpets.dk

Spørgsmål vedrørende egen sygdom og forholdsregler skal rettes til Sundhedsstyrelsen, hvor du også finder de seneste opdateringer og retningslinjer om COVID-19.

Og du kan læse mere på Den Danske Dyrlægeforening's hjemmeside om hvordan du skal forholde dig, når det kommer til coronavirus COVID-19 og dit kæledyr

2 kommentare

Hej Søs,

Det er altid en vurdering fra gang til gang som må afgøre hvilke forholdregler der gør sig gældende.

Jeg synes at du er super ansvarlig når du netop stiller dette spørgsmål, taget i betragtning af at du nok glæder dig helt vildt til at få din lille hvalp hjem.

Vi ved endnu ikke hvordan situationen ser ud i Danmark efter påske, -så hvis det er en mulighed at du ser tiden an dertil, så vil mit råd nok være at du gør det.

Når du så skal afhente din hvalp, -så synes jeg du skal være meget opmærksom på at holde den anbefalede afstand til sælger, og sørge for at du selv møder op helt symptomfri og rask.
Vær grundig med din håndhygiejne både før og efter afhentning af hvalpen.
Ofte vil der være en masse praktisk man lige skal have styr på i forbindelse med overdragelse af hvalpen, og dette kunne man jo overveje om man skulle tage over telefonen inden afhentning.

Held og lykke med din lille nye hvalp når den kommer hjem 😊

Venlig hilsen

Lisa Michelsen
Dyrlæge, DVM

Dyrlægehuset Videbæk
Ørnevej 1
6920 Videbæk
Tlf: 97175040

Lisa Michelsen,

Jeg skal overtage en hvalp om knap 14 dage og som har været meget i gode hænder hvor der er nu. Hvordan skal jeg tage mine forholdsregler når jeg henter hvalpen ?

Søs Lundsfryd ,

Afgiv din kommentar

Bemærk alle kommentarer skal godkendes før man ser dem på siden.