Hvad fortæller vores Dyreetiske Råd os?
Det vil vi i denne artikel udfolde gennem nogle af de dyreetiske råd, som vi følger her i Danmark.
Hvor skal grænsen gå, når det gælder dyrs rettigheder?
Der bør være et minimum for hvad dyr bør gå igennem - ligesom at vi mennesker har rettigheder, bør dyr også have det. Det er heldigvis sådan, at vi i Danmark har en Dyreværnslov. Denne lov er sat op som en ramme for, hvordan dyr bør og må behandles. Du kan også få en fængselsstraf for at mishandle et dyr, eller behandle et dyr uforsvarligt, i op til et år. Sker dette flere gange, kan du blive straffet med op til to års fængsel. Dyreværnsloven fastsættes af justitsministeren, med god vejledning fra Dyreværnsrådet.
Hvad gør vi med de dyr der ’går til spilde’?
Erhvervet inden for dyrevelfærd, myndighederne, dyreværnsorganisationer og forskere er med til at definere dyrevelfærd i landbruget. Det omhandler hvordan dyr såsom køer behandles før og under en slagtning. Derudover debatteres det ofte, hvordan køer der bruges til malkning, og høns der bruges til æglægning behandles. Æg fra burhøns svarer til 60% af supermarkedets æg. Der er ydermere 30.000 danske tyrekalve der aflives hvert år, da deres eneste formål med at leve er at give mælk. Der er en bestemt art af hanekyllinger, som er specialudviklet til at lægge æg, som hvert år bliver gasset (hele to millioner). Der er flere etiske dilemmaer her; hvor effektiv skal produktionen være, og hvad er dyrets værdighed værd? Det er noget der jævnligt debatteres blandt råd og politikere.
Hvordan finder man frem til det udvalg, der rådgiver staten om dyreetik?
Er du i tvivl om nogle dyreetiske spørgsmål, eller ekspertviden om dyrevelfærd, kan du gennem Dyreetisk Råd finde svar på dyreetiske spørgsmål, som 11 medlemmer i form af eksperter besvarer, med opfordring fra Justitsministeriet. Det kan blandt andet omhandle dyreforsøg, avlsdyr eller skadedyr. De udtalelser de kommer med gælder som oftest overordnede emner, ikke enkeltsager.
Beskyttelse af kæledyret eller beskyttelse af din nabo?
Dyr beskyttes af Dyreværnsloven, en der gælder kun for hunde og en der gælder for kæledyr. Loven er til for både dyrene, men er også til for at undgå, at genere naboer. I Danmark kan vi aflive hunde der er omstrejfende, hvis de er på ens egen ejendom og ejeren er skriftligt advaret om det. Hvis hunden angriber, må man godt få aflivet den uden ejeren er advaret om det. Her har der været, og er der stadig stor diskussion omkring, om naboen eller dyret bør vægtes højest.
Er der dyrevelfærd indblandet i rituel slagtning?
Det er ofte blevet diskuteret hvorvidt rituel slagtning bør forbydes - halalslagtning og processerne herfor. Almindelig slagtning og halalslagtning foregår på samme måde ifølge Landbrug og Fødevarer. Ved den jødiske slagtemetode importeres kødet til Danmark, men ved begge metoder bedøves dyrene først. Debatten vedr. rituel slagtning har gået på religionsfrihed over for dyrenes velfærd. Halal-slagtning behøver dog ikke at være mere end almindelig slagtning, ifølge Landbrug og Fødevarer.
Hvad er forholdene for sex med dyr?
Det er tilladt i Danmark, at have sex (sodomi) med et dyr, men dyrene må ikke lide overlast. Seksuel aktivitet kan for dyr faktisk være forbedrende for dyrets liv, men der har stadig været debat vedrørende om det skulle gøres ulovligt - det er dog aldrig blevet vedtaget i Folketinget. Det er til diskussion om det skal gøres ulovligt, da de i andre lande har gjort det, og flere anser det som perverst.
I hvor høj grad må vi dræbe dyr med forskning til formål?
De dyr der er forsøgsdyr er som oftest hunde, kaniner, rotter og mus, og det gælder ca. 300.000 forsøgsdyr. Der er også forsøg, som gavner sundhed, forskning eller miljø, hvor hvirveldyret er i centrum. En helt tredje mulighed, er noget som fylder mere og mere ude i de danske laboratorier, som er computerprogrammer og celler. Forskeren skal kunne verificere at forsøget er med til at skabe viden, vi ikke kunne opnå på anden vis. Det diskuteres i høj grad, om dyrene brugt ved forsøg effektiviserer landbrug eller forbedrer kosmetiske produkter, da der her kan herske nogle etiske dilemmaer.
Hvornår er jagt bare en ’sjov’ sport og hvornår er det til gavn?
Jagt kan være sjovt for nogle, men der er nogle underliggende regler, som jægeren skal forholde sig til, da det er lovligt at jage i Danmark, men ikke altid. Det er ulovligt at jage i yngle- og parringssæsonen. Der er 16.000 danskere der hvert år får et jagttegn, og der er ca. 90.000 medlemmer i Danmarks Jægerforbund. Inden for emnet jagt hersker også flere diskussioner omkring, hvorvidt jagere faktisk holder dyrebestanden i Danmark nede på et passende plan. Modsatrettet debatteres det også, om det er forsvarligt, at flere fredede dyr bliver skudt ved fejltagelser, som ifølge lovgivningen er forbudt.
Bioteknologi som vejen frem for dyrene i Danmark?
Det moderne landbrug nyder gavn af bioteknologien, som har udviklet sig til at være så avanceret, som den er i dag. Der er forskellige holdninger til, hvor langt vi skal gå ind i bioteknologien og hvor meget vi skal udvikle på den. Nogle mener, at landbrugsdyret kan nyde gavn af, at bioteknologien kan fjerne smerte eksempelvis, men er det at gå for langt - at teknologiske opfindelser afbryder biologiens oprindelige tilstand?
Andre mener at det er etisk forsvarligt, hvis vi fremavler dyr, som passer ind i landbruget - bare at dyrene ikke forulempes smerte. Dilemmaet kan her være, om den effektive produktion skal overgå dyrelivets værdighed?
Hvordan tager vi emnet truede dyreart op?
Der er mange dyr der er kommet på listen over truede dyrearter - heraf 18.000 ud af 52.000 dyrearter i verden er truede dyrearter, som ikke må udryddes. En af de truede dyrearter er haren, som pryder markerne rundt omkring i Danmark. Et af årsagerne til at harens bestanddel er formindsket er, at der er intensiv dyrkning af afgrødere. De årsager der ligger til grund for de øgede mængder af truede dyrearter er i høj grad flere fiskere, jægere, forurening og klimaforandringer. Inden for dette emne debatteres det, om menneskenes intensive forbrug af ressourcer, skal koste naturens bestand?
