100% Dansk webshop - Af hjertet Tak for din støtte.

Gratis fragt til Pakkeshop ved køb over 299,- og op til 19kg.

Artikler om kæledyr - Læs dem her

GLS AFHENTNING MELLEM JUL OG NYTÅR - Der bliver hentet pakker d. 23/12, d. 27/12 & d. 30/12.

100% Dansk webshop - så handler du lokalt

Hundeskåle & Foderautomater


Hos "Os med kæledyr" finder du et stort udvalg af hundeskåle og foderautomater til hunde i alle størrelser. Skålene fås i rustfrit stål, plast eller keramik og kommer i et stort udvalg af farver, mønstre og udformninger. Du kan også med fordel supplere den almindelige foderskål med en sjov og udfordrende aktivitetsskål, hvor hunden stimuleres under spisning.

Tip: Vælg en mad- og vandskål, der passer i størrelsen til din hund. Hunde bryder sig ikke om, at knurhårene rører ved kanterne, så vælg en skål med god plads. Det kan også være en fordel, at skålene kan tåle en tur i opvaskemaskinen for let rengøring.

Hvilken hundeskål skal jeg vælge?

Udvalget af hundeskåle er enormt, så det kan måske være svært at gennemskue, hvad det bedste valg egentlig er. Nogle skåle er i stål, mens andre er i melamin. Nogle skal placeres på gulvet, mens andre er på stativ. Dertil kommer de mange forskellige størrelser og udformninger.

Først og fremmest skal du være opmærksom på at vælge to skåle; én til mad og én til vand. En del skåle kommer i rustfrit stål, som er praktisk, da det holder vandets temperatur nede, og skålene desuden kan komme i opvaskemaskinen. De fås typisk med et praktisk dobbeltstativ, så vand og mad er samlet, og så hunden ikke kan skubbe rundt med skålene.

Et alternativ til de rustfri skåle er skåle i melamin, som egner sig til mindre hunde, da de skal stilles på gulvet. Også disse skåle kan komme i opvaskemaskinen.

Ønsker du skåle til større hunde, der skal stå på gulvet, kan du vælge skåle i keramik, som er væsentligt tungere end stål og melamin. Skålene kan typisk ikke tåle maskinopvask, men er til gengæld nemme at gøre rene, da de er glaserede.

Som alternativ til den madskål, der bruges til dagligt, kan du vælge en aktivitetsskål, som enten kan bruges til almindelig mad til hurtigt spisende hunde eller med jævne mellemrum til hunde med behov for stimuli (langt de fleste hunde vil have gavn af denne type stimuli sporadisk).

Rent vand på farten

Når du er på farten med din hund, bør du altid have rent vand med til den. Er der tale om en kortere køretur, kan du selvfølgelig tilbyde vand, når du kommer frem, men det kan også være smart at tænke i alternativer til længere køreture. Her kan du for eksempel vælge en skvulpefri skål eller en vanddispenser. Vanddispenseren er også praktisk til udendørs brug, så der fyldes op med rent vand jævnligt.

Til gåturen kan du få en helt særlig drikkedunk, hvor en aflang skål i dunkens størrelse kan foldes ud. Den foldbare drikkedunk fylder ikke mere end en almindelig drikkedunk, men den er væsentligt nemmere for hunden at drikke af end at drikke direkte fra en flaske, der bliver hældt af – og så er den mere vandbesparende, så vandet kan strækkes til de længere ture.