Kattens tænder
Når katten fødes, fødes den uden tænder, som os mennesker. Det går dog lidt hurtigere for killingernes skarpe tænder, at bryde frem, det er nemlig allerede efter 2 uger efter de er blevet født. Allerede når de er fire måneder skiftes tænderne ud med de tænder, som de har resten af livet, hvis altså de bliver passet godt på.
Katten har færre mælketænder end blivende tænder - de har nemlig 26 mælketænder, men 30 blivende tænder. Sammenligner vi kattens mønster omkring tænderne, har hunden 28 mælketænder og hele 42 tænder som er blivende. Mennesket får 20 mælketænder og senere 32 tænder, som bliver.
Kattens tænder bærer præg af, at de skal kunne jage - se selv efter på din egen kat. I og med at katten er en kødæder, er det også det tænderne er designet til at spise, men endnu vigtigere, kan tænderne fange, fastholde og rive kødet i stykker fra et bytte. Tænderne er sylespidse og kan dermed dræbe sit bytte nemmere end de tænder vi mennesker eksempelvis har i dag.
De forskellige tænder i kattens mund
Alle tænderne har hver deres formål i kattens mund. Når katten jager benytter den sig ikke af de små fortænder mellem hjørnetænder forrest i munden. Disse tænder benytter katten sig af, når den skal rengøre og soignere munden. De små tænder kan derudover benyttes til at soignere pels og kløer.
Huller i de små kattetænder
Katte kan faktisk ikke få huller i tænderne - sådan som vi i hvert fald får huller i tænderne. Det er sådan pga. den måde hvorpå deres tænder udformer sig på. Grunden til det er, at tænderne er spidse og der ikke er nogle horisontale flader.
Det er dog stadig muligt for katten, at få problemer med tænderne, som eksempelvis tandresorptioner, hvor katten får hul i tandhalsen. Det skal behandles, da det kan være rigtig smertefuldt. Det er ikke nødvendigvis noget du kan se som ejer til din kat, men det kan ses på et tandrøntgen.
En grund til at du ikke kan se disse smerter er, at de sjældent viser smerte - de skjuler de fleste smerter og de er dygtige til det. Den måde du kan se smerterne på, er ved savlen, vægttab og nedsat appetit. Du kan derudover forebygge tandproblemerne ved at gå til dyrlægen til tandtjek regelmæssigt.
Det kan godt være, at du kommer ud for, at din kat skal have fjernet nogle tænder, men det kan katten sagtens trives med, og de kan spise alt slags kattefoder til trods for et helt manglende tandsæt. Det kan selvfølgelig være fordelagtigt for katten, hvis den mangler tænder, at foderet bliver blødt op.
Tandproblemer er ikke behagelige - det er derfor allerbedst, hvis du kan være med til at forebygge disse problematikker frem for at fjerne tænderne. En måde at forebygge på, er tandbørstning, som kan være fordelagtig at starte med fra den er helt lille killing. Derudover vil det også have en forebyggende effekt, hvis du får et årligt tandeftersyn, så problematikker med tænderne kan blive taget i opløbet og blive behandlet hurtigst muligt.